En udlejer må spørge om din økonomi i det omfang, der er nødvendigt for at vurdere, om du kan betale huslejen – men ikke mere. Det, der afgør grænsen, er integritetsbeskyttelsen i 12 kap. 24 § jordabalken (den svenske jordlov) og reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR). Udlejeren må for eksempel spørge om din indkomst og om du har betalingsanmærkninger, men ikke om dine sygdomme, din religion eller dine politiske holdninger.
Hvad må udlejeren spørge om økonomi – de tilladte spørgsmål
Når du søger en hyresrätt (lejebolig), vil udlejeren vide, at du kan betale huslejen. Derfor er det tilladt at spørge om din månedlige indkomst, om du har fast ansættelse eller anden fast indkomst, og om du har betalingsanmærkninger eller gæld hos Kronofogden (den svenske fogedret). Udlejeren må også bede dig om at dokumentere oplysningerne med for eksempel lønsedler eller ansættelsesattester.
Derimod må udlejeren ikke spørge om, hvordan du disponerer din økonomi i øvrigt – for eksempel hvor meget du bruger på mad, fritid eller opsparing. Sådanne spørgsmål har ingen sammenhæng med lejeaftalen og ville krænke din personlige integritet.
Hvad må udlejer spørge om økonomi ved kreditvurdering?
Ved en kreditvurdering må udlejeren behandle oplysninger om din økonomi, der er nødvendige for at vurdere din betalingsevne. Det fremgår af databeskyttelsesforordningen (GDPR), artikel 6.1 f, som tillader behandling, når den er nødvendig for en legitim interesse – her udlejerens interesse i at få betaling.
Udlejeren må dog ikke foretage en kreditvurdering uden at informere dig om det. Du har ret til at vide, hvilke oplysninger der indsamles, hvorfor de indsamles, og hvor længe de opbevares. Hvis udlejeren benytter et kreditoplysningsfirma, for eksempel UC eller Bisnode, skal du modtage en meddelelse om, at en kreditvurdering vil blive foretaget.
Hvad må udlejeren ikke spørge om?
Udlejeren må ikke spørge om ting, der er irrelevante for lejeforholdet. Det gælder blandt andet:
- Helbredstilstand og sygdomme
- Seksuel orientering
- Religion eller politisk opfattelse
- Etnisk oprindelse
- Fagligt engagement
Sådanne spørgsmål kan stride mod diskrimineringslagen (2008:567) (den svenske diskrimineringslov) og GDPR. Hvis en udlejer stiller sådanne spørgsmål, kan du anmelde det til Diskrimineringsombudsmannen (DO) (den svenske diskrimineringsombudsmand) eller Integritetsskyddsmyndigheten (IMY) (den svenske datatilsynsmyndighed).
Hvad gælder for indkomstkrav?
Mange udlejere kræver, at din indkomst skal være mindst tre gange huslejen. Det er et almindeligt pejlemærke, men der er ingen lov, der siger, at det skal være sådan. Udlejeren må selv bestemme, hvilke krav der stilles, så længe de ikke er diskriminerende. Et krav om en vis indkomst kan dog være indirekte diskriminerende, hvis det rammer hårdere mod visse grupper, for eksempel unge eller personer med funktionsnedsættelse.
Hvis du har en lavere indkomst, kan du stadig få en lejlighed, hvis du har en kautionist eller betaler huslejen på forhånd. Det er dog op til udlejeren at gå med til det.
Hvad gælder for selvstændige og pensionister?
Selvstændige kan have sværere ved at vise en fast indkomst. Udlejeren må da bede om årsregnskab eller selvangivelse for at vurdere din økonomi. Pensionister kan vise deres pensionsbesked. Udlejeren må ikke kræve, at du har en bestemt type indkomst, men den skal være tilstrækkelig til at dække huslejen.
Hvad gælder for andrahandsuthyrning (subletting)?
Ved andrahandsuthyrning (subletting) er det lejeren, der er udlejer for den, der lejer i anden hånd. Så gælder de samme regler – du som udlejer må spørge om økonomi i det omfang, der er nødvendigt, men ikke mere. Du må for eksempel ikke kræve at se ansøgerens kontoudtog i sin helhed.
Hvad gælder for inneboende (logerende)?
Hvis du lejer et værelse ud i din egen bolig til en inneboende (logerende), gælder privatuthyrningslagen (2026:772) (den svenske lov om privat udlejning). Ifølge den lov må du tage en husleje, der svarer til din udgift for værelset. Du må spørge om den logerendes økonomi for at vurdere, om vedkommende kan betale, men du må ikke kræve at se hele vedkommendes privatøkonomi.
Hvad gælder for deposition (depositum)?
En deposition (depositum) er en sikkerhed for, at lejeren opfører sig ordentligt. Udlejeren må tage et depositum, men det skal være rimeligt. Ifølge praksis fra Hyresnämnden (lejenævnet) er et depositum på to til tre måneders husleje almindeligt forekommende. Udlejeren må ikke kræve et depositum, der er uforholdsmæssigt højt. Læs mere i vores artikel om højere depositum ved møbleret udlejning.
Hvad gælder for forudbetalt husleje?
Udlejeren må kræve, at du betaler huslejen på forhånd, men kun for en måned ad gangen. Det fremgår af 12 kap. 19 § jordabalken (den svenske jordlov). Udlejeren må altså ikke kræve, at du betaler flere måneder på forhånd. Læs mere i vores artikel om betaling på forhånd.
Hvad gælder for kreditoplysning?
En kreditoplysning er en kontrol af din betalingsevne. Udlejeren må foretage en kreditoplysning, men skal informere dig om det. Du har ret til at vide, hvilket firma der foretager oplysningen, og hvad den indeholder. Hvis du nægtes en lejlighed på grund af en kreditoplysning, har du ret til at vide hvorfor.
Hvad gælder for betalingsanmærkninger?
Udlejeren må tage hensyn til betalingsanmærkninger, når vedkommende vurderer din ansøgning. En betalingsanmærkning kan være en grund til at nægte dig en lejlighed, men det er ikke automatisk sådan. Udlejeren skal foretage en individuel vurdering. Hvis du har en betalingsanmærkning, kan du forklare omstændighederne – for eksempel at den er gammel eller skyldes en tvist.
Hvad gælder for at nægte en lejlighed?
Udlejeren må nægte dig en lejlighed, hvis du ikke opfylder kravene, for eksempel til indkomst. Men udlejeren må ikke nægte dig på diskriminerende grundlag, som etnicitet, køn eller religion. Hvis du mistænker diskrimination, kan du anmelde det til DO.
Ofte stillede spørgsmål
Må udlejeren spørge om min gæld?
Ja, udlejeren må spørge, om du har gæld hos Kronofogden (den svenske fogedret) eller betalingsanmærkninger. Det er relevant for at vurdere din betalingsevne. Men udlejeren må ikke spørge om gældens årsag, for eksempel om den skyldes spil eller sygdom.
Må udlejeren kræve, at jeg viser mit kontoudtog?
Nej, udlejeren må ikke kræve, at du viser hele dit kontoudtog. Det ville betyde, at vedkommende får adgang til oplysninger om dine køb, dine indkomster og dine udgifter, som ikke er relevante for lejeaftalen. Udlejeren må bede om specifikke oplysninger, som lønsedler, men ikke hele kontoudtog.
Må udlejeren spørge, om jeg har børn?
Nej, udlejeren må ikke spørge, om du har børn eller planlægger at få børn. Det ville være diskriminerende. Udlejeren må heller ikke nægte dig en lejlighed på grund af børn.
Hvad gør jeg, hvis udlejeren stiller ulovlige spørgsmål?
Hvis udlejeren stiller spørgsmål, der ikke er relevante for lejeforholdet, kan du nægte at svare. Hvis udlejeren nægter dig en lejlighed, fordi du ikke har svaret, kan du anmelde det til DO eller Hyresnämnden (lejenævnet). Du kan også kontakte Hyresgästföreningen (lejerforeningen) for rådgivning.
Sammenfatning
Udlejeren må spørge om din økonomi i det omfang, der er nødvendigt for at vurdere din betalingsevne. Det betyder, at vedkommende må spørge om indkomst, ansættelse og betalingsanmærkninger. Derimod må vedkommende ikke spørge om din helbred, din religion eller andre integritetsfølsomme oplysninger. Hvis du oplever, at en udlejer overskrider grænsen, kan du henvende dig til Hyresnämnden (lejenævnet) eller DO. For mere information om dine rettigheder som lejer, se vores artikler om tvist med udlejer og udlejerens adgang.
Denne tekst er generel information og ikke juridisk rådgivning.
