Må naboen klage over lyd – hvornår er det en störning efter loven?

Naboen må klage over præcis hvad som helst – men det bliver først en störning (forstyrrelse i lovens forstand) når lyden er så generende, at den kan være skadelig for helbredet eller på anden måde forringer naboernes bomiljø i en sådan grad, at det ikke med rimelighed bør tåles. En enkelt latter, en støvsuger om lørdagen eller børn der løber, er ikke en störning. Grænsen sættes af 12 kap. 25 § jordabalken (den svenske jordlov, hvis kapitel 12 er lejelovgivningen).

Hvad regnes som störning i en hyresrätt (lejebolig) efter loven?

Reglen i 12 kap. 25 § jordabalken har to dele. Den første siger, at hyresgästen (lejeren) ved brugen af lejligheden skal sørge for, at de som bor i omgivelserne ikke udsættes for forstyrrelser, der i en sådan grad kan være skadelige for helbredet eller på anden måde forringe deres bomiljø, at de ikke med rimelighed bør tåles.

Den anden del er bredere: lejeren skal i øvrigt iagttage alt, hvad der kræves for at bevare sundhed, orden og god stand inden for ejendommen. Det er den bestemmelse, der fanger henkastet affald i opgangen, røg der trænger ind hos naboen og lignende.

Lejeren hæfter desuden for dem, der hører til husstanden eller er gæster i boligen. At festen blev holdt af en ven, fritager ikke den, der står på kontrakten.

To ting skal være opfyldt

For at lyd skal blive en störning i juridisk forstand, kræves altså både, at den påvirker helbred eller bomiljø, og at påvirkningen går ud over, hvad man med rimelighed bør tåle. Det andet led er det, der falder ud til ugunst for de fleste naboklager. I en etageejendom må man regne med lyd fra andre mennesker – trin, snak, vandrør, en vaskemaskine, et klaver om eftermiddagen.

Vurderingen er objektiv. At en enkelt nabo er ekstra lydfølsom, hæver ikke kravene til de øvrige beboere. Omvendt hjælper det ikke, at den der støjer, selv synes lyden er rimelig.

Lyd der normalt ikke er en störning

En stor del af alle nabokonflikter handler om lyd, som simpelthen hører boligen til. Tabellen viser, hvordan forskellige typer lyd normalt vurderes – og hvad der kan rykke vurderingen den anden vej.

Ejendommens ordningsregler (husordenen) – for eksempel "ro efter kl. 22" – er ikke lov. De er en del af aftaleforholdet og bruges som støtte i vurderingen, men et brud på husordenen er ikke automatisk en störning efter 12 kap. 25 § jordabalken. Det samme gælder regler om for eksempel brug af altanen; hvad der faktisk må forbydes dér, er et spørgsmål for sig, se Må udlejeren forbyde grillning på altanen?.

Når lyden er et sundhedsspørgsmål

Ved mere vedvarende lydproblemer findes der en parallel vej via miljølovgivningen. Kommunens miljöförvaltning (kommunens miljøforvaltning) kan vurdere, om støjen udgør en olägenhet för människors hälsa (gene for menneskers sundhed) efter 9 kap. 3 § miljöbalken (den svenske miljølov), altså en forstyrrelse der kan påvirke helbredet skadeligt, og som ikke er ubetydelig eller helt forbigående. Folkhälsomyndigheten (den svenske folkesundhedsmyndighed) udsender generelle råd om støj indendørs, som miljøforvaltningerne bruger ved målinger.

Den vej bruges oftest mod lyd fra selve ejendommen eller virksomheder i huset – ventilatorer, elevatorer, en restaurant i stueetagen – snarere end mod en enkelt nabo.

Sådan vurderes det, hvad der regnes som störning i en hyresrätt, ved en tvist

Det er hyresvärden (udlejeren), der fører sagen, ikke den klagende nabo. Naboen har ingen selvstændig ret til at opsige nogen.

Forløbet er i hovedtræk dette:

1. Klager. Naboer henvender sig til udlejeren. En enkelt mail er sjældent nok.
2. Påtale. Udlejeren opfordrer lejeren til øjeblikkeligt at ophøre med forstyrrelserne efter 12 kap. 25 § jordabalken. Ved en beboelseslejlighed skal udlejeren samtidig underrette socialnämnden (det kommunale socialudvalg) i kommunen.
3. Dokumentation. Forstyrrelsesjournaler, lydmålinger, vidneudsagn fra flere lejligheder.
4. Opsigelse. Sker der ikke en ændring, kan lejeretten fortabes (förverkas) efter 12 kap. 42 § jordabalken.
5. Prøvelse. Tvisten havner hos hyresnämnden (huslejenævnet, Hyresnämnden) eller i domstolen. Hvordan nævnet arbejder, beskrives i Hyresnämnden: sådan fungerer det, og dine rettigheder som lejer.

Ved særligt alvorlige forstyrrelser må udlejeren efter 12 kap. 25 § jordabalken opsige aftalen uden forudgående påtale. Socialnämnden skal da underrettes i forbindelse med opsigelsen. Det handler om vold, trusler og lignende – ikke om et højt stereoanlæg.

Beviserne afgør sagen

I praksis falder mange forstyrrelsessager på beviserne. Klager fra én enkelt nabo, uden datoer og uden opbakning fra andre i ejendommen, vejer let. Løbende notater med tidspunkt, varighed og type af lyd – fra flere husstande – vejer tungt.

Hvad regnes som störning i en hyresrätt ved fremleje (andrahandsuthyrning)?

De samme regler gælder, men ansvaret er delt. Indehaveren af förstahandskontraktet (det primære lejekontrakt) hæfter over for udlejeren for det, som andrahandshyresgästen (fremlejetageren) foretager sig i lejligheden. Forstyrrelser fra en fremlejetager kan derfor ramme den, der står på kontrakten.

Bemærk, at privatuthyrningslagen (2026:772) (loven om privat udlejning af bolig), som træder i kraft den 1. juli 2026, ikke gælder, når udlejeren besidder lejligheden som hyresrätt (lejebolig). Den lov sigter mod situationen, hvor en fysisk person eller et dødsbo udlejer et hus eller en del af et hus mod betaling, og den indeholder blandt andet regler om skriftlig aftale på anmodning og om, at lejen skal være fastsat til et bestemt beløb. Forstyrrelser i boligen reguleres ikke dér, men i 12 kap. jordabalken.

Hvis det er dig, der modtager klagen

Tag det alvorligt, selv om du synes, det er urimeligt. En påtale fra udlejeren er et formelt skridt, ikke et godt råd.

• Bed om konkrete oplysninger: hvilke datoer, hvilke klokkeslæt, hvilken type lyd.
• Ret det, der kan rettes – flyt højttalere væk fra væggen, læg tæpper, ændr vasketider.
• Svar skriftligt og gem kopier.
• Fjern ikke udstyr, du har ret til at have. Hvad du må installere og beholde i lejligheden, er et andet spørgsmål end forstyrrelser, se Må udlejeren kræve, at du fjerner din vaskemaskine? og Lejerens ret til at installere møbler: Hvad siger loven?.

Er lyden derimod byggestøj fra ejendomsejerens eget arbejde, gælder andre regler om besittningsskydd (retlig sikkerhed i lejemålet) og godkendelse, se Renovering mod lejerens vilje.

Ofte stillede spørgsmål

Findes der et lovbestemt tidsrum, hvor der skal være ro?

Nej. Jordabalken angiver ingen klokkeslæt. Tidspunkter som 22–07 kommer fra ejendommens husorden og bruges som pejlemærke i vurderingen efter 12 kap. 25 § jordabalken, men de er ikke i sig selv lov.

Kan jeg blive opsagt efter én enkelt fest?

I princippet ikke. Normalt kræves gentagne forstyrrelser, og at lejeren har fået en påtale uden at rette sig efter den. Undtagelsen er særligt alvorlige forstyrrelser, hvor opsigelse efter 12 kap. 25 § jordabalken kan ske med det samme.

Regnes børns lyd som en störning?

Sjældent. Lyd fra børn, der leger, løber og græder, hører til normal beboelse i etageejendomme og ligger inden for, hvad man med rimelighed bør tåle.

Hvad gør jeg, hvis udlejeren ikke reagerer på mine klager?

Før en forstyrrelsesjournal med datoer og tidspunkter, saml underskrifter fra flere naboer og bed om skriftligt svar. Ved støj, der kan påvirke helbredet, kan du også henvende dig til kommunens miljøforvaltning med støtte i 9 kap. 3 § miljöbalken. Vælger du i stedet at flytte, kan du sammenligne mulighederne i Hyresrätt eller bostadsrätt – hvad passer til dig?.

Teksten er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.